Camilla Haag

Forstå din udvikler

  • Websites
  • 21.03.2019

Java, PHP, DNS, databaser… Er disse ord volapyk for dig? Så har vi samlet en lille ordbog, der skal forklare nogle af de fremmedord, som udviklerne ofte kaster om sig.   

 

HTML

Hyper Text Markup Language

Du kigger på dit (og alle andres) website i en browser. Browseren er egentlig en applikation, hvis formål er at afvikle forskellige kodesprog til det visuelle output, vi som slutbrugere præsenteres for.

HTML er det kodesprog, der bruges som selve byggestenene til dit website. HTML definerer kun, at elementer er til stede, men hverken udseende eller opførsel dikteres af HTML.

F.eks. kunne en knap på dit website være defineret i HTML’en som følger:

<a href=”https://selectedmedia.dk”>Læs mere her</a>

Det ville i browseren blot se sådan ud:

Læs mere her

CSS

Cascading Style Sheets

Når hele skelettet af websitet er bygget, skal det naturligvis have en visuel overhaling. Her kommer CSS til undsætning. I en særskilt fil omsætter udvikleren alle de visuelle regler, som designeren har opstillet til layoutet. Vores knap fra tidligere kunne vi altså nu style, således at den gik fra at se sådan ud:

Læs mere her

Til at være stylet med CSS, til at se sådan ud:

Læs mere her

 

JavaScript

Dynamisk programmeringssprog

Nu har vi været omkring de statiske ting på et website, altså udseende, farver osv. Men der er også en masse elementer, der er dynamiske. Mange af de animationer, du ser på et website, er skrevet med JavaScript. Det kunne eksempelvis være et pop-up vindue, zoom-effekten i et billedgalleri, animationen, når du har lagt en vare i kurv, osv. osv... JavaScript bruges også til eksempelvis Google Tag Manager og lignende tredjeparts integrationer på et website. Du har sikkert oplevet, at du er blevet bedt om at smide et stykke kode ind i "<head>" på dit webiste. Det er som oftes også JavaScript.

 

CMS

Content Management System

HTML, CSS, JavaScript er alle elementer, som man skal være udvikler for at kunne forstå, skrive eller udvikle. Uden et CMS kan et website kun redigeres af udvikleren, hvilket kun kan ske i et udviklingsprogram. Nu er det jo sådan, at de fleste websites ejes eller drives af personer, der IKKE er udviklere. Derfor skal der et system til, der gør det muligt at arbejde med indhold og billeder uden en eksamen i NØRD. Derfor opsætter nørden (din søde udvikler) alt det kloge kode i et CMS (f.eks. Umbraco eller WordPress), som gør, at du i din browser kan logge ind og via et brugervenligt interface skrive indhold direkte ind i maven (koden) på dit website. Det er smart!  

Vil du læse mere om de to CMS, så har vi skrevet et blogindlæg, hvor vi sammenligner systemerne på fire forskellige parametre. Læs indlægget Umbraco vs. WordPress

 

Templates

Skabeloner, skabeloner skabeloner… Udvikleren og designeren (sikkert i sammenråd med dig), har taget stilling til, hvilken type af indhold der skal være på dit website. Det sker af flere årsager, men primært med øje for to altoverskyggende formål.

1) Det rigtige design til det rigtige indhold. Designeren har brug for at vide, hvilket indhold der skal præsenteres, så det kan designes på den absolut mest hensigtsfulde måde. Eksempelvis skal alle blogindlæg på dit website have de samme gennemgående funktioner: billede, forfatter, dato, tekst, relaterede indlæg. Der bliver altså designet en template, således at alle blogindlæg altid bygges op på samme måde.

2) Hurtigt, nemt og lige i skabet. Udvikleren sørger nu for, at templaten også bliver tilgængelig i dit CMS, således at når du skal skrive dit næste blogindlæg, skal du ikke tage stilling til eller huske opsætningen for netop denne type side. Det hele er defineret for dig i CMS'et, og du skal blot udfylde de felter systemet beder dig om, når du har valgt, hvilken slags indhold du ønsker at oprette. Jeg har sagt det før, men det er altså smart!  

DNS

Domain Name System

DNS er en forkortelse for Domain Name System. Systemet oversætter domænenavne til internettets IP-adresser via såkaldte navneservere.

Alle placeringer på internettet har en talkode, som kaldes en IP-adresse. IP-adressen gør computere i stand til at finde en specifik placering på internettet. Da talkoden kan være svær at huske, giver man den et navn. Dette navn er domænenavnet.

DNS virker altså lidt som en telefonbog, hvor IP-adressen er telefonnummeret, og domænenavnet er personen, du ringer til.

Frameworks

Frameworks er den samlede betegnelse for alle kodesprog. Det er et regelsæt, der definerer hvordan koden kan skrives. Det kan sammenlignes med grammatik i vores sprog, hvor grammatikken er med til at bestemme, hvordan et sprog skrives og tales. Ligesom i sprog, så findes der forskellige frameworks. To af dem, som vi arbejder med er .NET og PHP.

.NET er et framework, der bruges bl.a. til at udvikle til Umbraco.

PHP er et framework, der bruges bl.a. til at udvikle til WordPress.

Databaser

Databasen er dit websites hjerne. Din database ligger på din server, og hver gang du opretter nyt indhold på dit website og klikker “gem”, så tænker siden lidt, før den bekræfter, at dine ændringer er gemt. Den ventetid er faktisk tiden, det tager for dit CMS at skrive ny information til din database. Hver gang dit website loader, stikker browseren altså sin snabel ned i din database og sikrer, at det er det nyeste indhold, den hiver frem og præsenterer for brugeren.

Config filen

En .config fil er så langt nede i motorrummet, at kun de færreste tør “dreje” på den. Det er en konfigurationsfil, der fortæller systemet, hvordan og hvor der skal ledes efter en masse forskellig information. Det kan fx. være “hvor er ligger databasen, og hvad er adgangskoden til den”. Der er ikke noget, der er helt væk før config filen ikke kan finde det. (Lidt ligesom mor… Ja, jeg er mor :) )