We did it: Google Premier Partner

Google opdaterede i sommeren 2016 deres AdWords-partnerprogram ved at gøre det muligt for bureauer at opnå to forskellige partner-niveauer, Google Partner og Premier Google Partner, hvoraf det sidstnævnte er det bedst mulige – og vi er nu blevet medlem af den fornemme klub med et fint rødt Premier-badge.

Partner-badges

Det blå Partner-badge bruges af Google for at visualisere, at der her er tale om en AdWords-certificeret partner, som er blåstemplet fra Googles side. Det røde Premier-badge er en ekstra fjer i hatten til førende virksomheder i branchen, der har et højere AdWords-forbrug, og som opfylder yderligere krav til certificering og effektivitet.

Hvad kommer Premier Partner-badget til at betyde for os?

For os kommer det nye badge ikke til at betyde så meget i hverdagen. Vi fortsætter vores seriøse og målrettede arbejde med vores kunders AdWords-annoncer, som vi hele tiden har gjort det. Badget giver dog vores SEM-eksperter mulighed for udvidet support hos Google – og så bliver de også hurtigere introduceret for nye tiltag i AdWords øjemed. Badget giver os desuden nogle interne fordele i form af invitationer til Google-events samt mulighed for ekstrauddannelse, hvilket vi naturligvis vil benytte os af i vores evige stræben på at blive endnu bedre til vores arbejde. Det er trods alt vores kunders gode resultater, der ligger til grund for vores nye røde bælte i Google.

Når det så er sagt, så giver det os naturligvis også en vis form for stolthed at have fået et skulderklap fra Google og et (næsten) håndgribeligt bevis på, at vores viden, erfaring og hårde arbejde rent faktisk batter og lever op til Googles skarpe krav. 

… og for dig?

For dig som AdWords-kunde giver vores status som Google Premier Partner dig et forspring i ræset om de attraktive annonce-pladser på Mr. Google himself. Med tilknyttede SEM-eksperter, som er i direkte dialog med Google, og som har adgang til den nyeste viden og opdateringer fra Google, er du sikret yderst professionel opsætning, løbende optimering og gode resultater.