Daniel Martensen

That’s how a cookie should crumble

  • GDPR
  • 24.05.2018

Ved du hvilke cookies, der er på dit website? Ved dine besøgende det? Når GDPR træder i kraft den 25. maj 2018, er det en del af regulativets formaninger, at alle brugere skal give aktivt samtykke til, om du som websiteejer må indsamle og behandle cookiedata som følge af deres besøg på dit website. Dette samtykke kaldes ’Cookie consent’ og er den OK-knap, som mange brugere uden tøven – men måske med en snert af irritation over forstyrrelsen – klikker på mange gange dagligt for at få lov til se indholdet på diverse websites.

De fleste websiteejere ser efterhånden rødt, når man nævner GDPR i disse dage. Enten fordi de – mere eller mindre bevidst – ikke har forholdt sig aktivt til de nye regler, eller fordi de har brugt oceaner af tid på at forsøge at gøre deres virksomhedswebsite compliant og sikre, at det overholder de nye regulativer.

Hos Selected Media har vi også ligget vandret som følge af den nært forestående GDPR-udrulning. For at være at sikker på, at vores løsning blev så fyldstgørende som muligt, har vi haft repræsentanter i brancheforeningens GDPR-udvalg, således at vi konstant har været opdateret på nyeste viden og fortolkninger af de ikke helt så klare formuleringer og forventninger, som regulativet fremfører.

Sådan har vi forberedt os

Langt størstedelen af vores kunder har haft behov for at afstemme databehandlingen i en såkaldt Databehandleraftale. Aftaler er således sendt ud, og vi forventer at have afdækket eventuelle risici for brud hos de kunder, for hvem vi behandler data.

For vores eget vedkommende har vi også gjort os nogle foranstaltninger for at gøre Selected Media compliant. Vi har i den forbindelse truffet nogle tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der sikrer, at processerne omkring persondata er blevet italesat, ligesom der er blevet strammet lidt ekstra op, hvor det er blevet fundet nødvendigt. Set i retrospektiv har det været en sund øvelse, som vi ser, at langt de fleste virksomheder kunne have gavn af.

Cookie- og privatlivspolitik

På cookie- og privatlivspolitik-fronten er der også sket opdateringer, hvor vi har valgt at benytte en service udbudt af danske Cybot til at sikre, at vi altid har opdateret og korrekt indhold i vores cookie consent (for tænk hvis nu der var nogen, der rent faktisk læste, hvad de accepterede!). Vi er selv ovenud tilfredse med denne service, og måske kunne det også være noget for dig – hvis du altså ikke allerede har fået styr på dine cookies..? Så læs med herunder!

<iframe src="https://giphy.com/embed/3oz8xK0liGg1yTgcZq" width="480" height="480" frameBorder="0" class="giphy-embed" allowFullScreen></iframe><p><a href="https://giphy.com/gifs/walk-cookie-milk-3oz8xK0liGg1yTgcZq">via GIPHY</a></p>

Lidt om Cookiebot...

Cybot har udviklet en tjeneste, der hedder Cookiebot. Cookiebot viser en enkel og brugervenlig dialogboks første gang en bruger besøger din hjemmeside – uanset hvilken side brugeren først lander på. Den konfigurérbare dialogboks oplyser den besøgende om brugen af ​​cookies og beder om tilladelse til at sætte cookies i brugerens browser. Alt sammen med minimal indvirkning på den samlede brugeroplevelse.

  • Cookiebot husker brugerens valg i 12 måneder, hvorefter dialogen automatisk vises for brugeren igen for at forny brugerens samtykke.

  • Cookiebot understøtter fuldt ud det lovpligtige forudgående samtykke, så kun strengt nødvendige cookies anvendes, inden brugeren har afgivet sit samtykke.

  • Ud over ’Udtrykkeligt Samtykke’ understøtter Cookiebot også ’Aktivt Samtykke’, der automatisk registrerer brugerens samtykke, hvis brugeren navigerer på din hjemmeside uden at besvare samtykke-dialogen.

  • Samtykke-mekanismen kan konfigureres til at overholde gældende regler i alle EU-medlemsstater. Hvis du driver hjemmesider i flere lande, kan du oprette en konfiguration for hvert land.

Automatiseret cookie-scanning og formålsbeskrivelse – så bliver det ikke nemmere!

En gang om måneden udfører Cookiebot en automatiseret cookie-revision ved at scanne din hjemmeside for cookies og generere en cookie-deklaration med beskrivelser af hver enkelte cookie på dit website – præcist som regulativet foreskriver. Deklarationen er tilgængelig for brugerne af dit websted som en fane under samtykke-dialogens detalje-panel og som en selvstændig cookie-rapport.

Cookie-rapporten kan vises i fuld længde på en af ​​dine undersider, eksempelvis som en del af din privatlivspolitik ved blot at indsætte en simpel javascript-kode. Du kan se vores cookie-rapport her. Erklæringen viser også brugerens aktuelle samtykke-tilstand og giver brugeren den lovpligtige mulighed for at ændre eller tilbagekalde sit samtykke.

Du kan til hver en tid overvåge dine cookies ved at registrere en eller flere abonnenter til at modtage en månedlig scanningsrapport via e-mail med oplysninger om blandt andet nye og fjernede cookies. Det er da smart, ikke?

Lyder det også som en løsning for dig?

Hvis du vil have samme løsning, vil vi meget gerne bistå dig i implementeringen. Du kan tilmelde dig Cookiebot-servicen her (linket vil medføre, at Selected Media får adgang til scriptet, når I har gennemført sign up).

Hvis du ønsker at benytte vores udgave af en nedfældet cookie- og privatlivspolitik som inspiration, er du naturligvis også velkommen til det.