Er GDPR vores tids svar på historien om kalkunen Basse?
Den 25. maj 2018 træder den nye europæiske persondataforordning, The General Data Protection Regulation – i daglig tale kaldet GDPR – i kraft.
Det vurderes dog, at det vil tage Datatilsynet rundt regnet 2.500 år at tjekke alle danske virksomheder igennem for, om de er GDRP-compliant. Det er selvsagt en smule lange udsigter, og det skaber risiko for, at GDPR ikke prioriteres ude i virksomhederne, når først det er gået live.
Hvad har det med en kalkun at gøre, spørger du så sikkert?
Historien om kalkunen, så vidt min kære mor har fortalt mig, er, at kalkunen – lad os kalde den Basse – levede et fredsommeligt liv lige fra den blev født. Hver dag kl. 10 fik den en skål korn og hyggede sig med de andre kalkuner. "Hold da op et godt liv jeg har", tænkte kalkunen.
Da efteråret tog til og kulden meldte sin ankomst, var Basses ejere så betænksomme at give den korn både kl. 10 og kl. 17, og nogle gange var han så heldig at få natmad også. Basse blev tyk og varm og tænkte for sig selv: "Mit liv har været perfekt, siden jeg kom til verden. Jeg er blevet større, jeg er blevet gladere og hvis tingene fortsætter, så går jeg en lys fremtid i møde!"
Rigtigt nok, som Basse havde forudset, blev han større som tiden gik, og han endte faktisk også som den tykkeste kalkun i gården. Af samme årsag blev han en dag hentet af ejeren, og Basse tænkte: "Nu kommer jeg indenfor til familien og kan leve i varmen fra kaminen – hvor heldig har man dog lov at være".
Denne gang tog Basse dog grueligt fejl – han blev plukket, vasket, puttet i ovnen og serveret til Thanksgiving.
Historien om kalkunen Basse er historien om, hvordan livet kan gå, hvis man bruger fortiden til at forudsige fremtiden. Hvis tiden inden GDPR bruges til at definere tiden efter GDPR, er der så en overvejende risiko for at ende som stakkels Basse?
Læs med her og få vores bud på, hvordan din virksomhed undgår Basses skæbne.
GDPR er mere og andet end en bødekasse
Som så mange andre virksomheder har vi i Selected Media brugt de forgange måneder på at forstå og implementere den forordning, som verden over er kendt som GDPR – General Data Protection Regulation – eller på dansk "Persondataforordningen".
I den forbindelse har vi oplevet, hvordan store dele af debatten, både offentligt og internt i huset, har handlet om konsekvenserne ved ikke at være GDPR compliant – altså leve op til retningslinjerne for GDPR.
Bøderne er naturligvis også et vigtigt aspekt, men ikke desto mindre ser vi muligheden for, at GDPR kan være mere end blot en bødekasse.
Hvem får mest ud af GDPR?
Det gør dem, der starter tidligst og er mest kompromisløse i deres fokus på digital succes – og på trods af vores nationalpatriotisme, så ser vi det ikke være givet på forhånd, at vinderen af en given sektor på det danske marked er dansk.
Mange forretninger fungerer i dag ganske fint uden et nævneværdigt digitalt fokus, og det kan nemt blive historien om kalkunen Basse. Se bare hvad der skete med alle de etablerede taxaselskaber, da Uber kom på banen, og taxaselskaberne stod fuldstændig uden modsvar – og hvorfor? Fordi de havde drevet deres respektive forretninger "som de altid har gjort".
Lidt ligesom Basse havde de brugt fortiden til at spå om fremtiden.
Det betød, at deres prisstrategi, samt service og tilgængelighed online såvel som offline, ikke var blevet udfordret i mange år. Så da et velkonsolideret koncept ramte dem, var det kun udefrakommende hjælp, der reddede dem.
Helle for ikke at være Basse!
I sidste ende kan man måske sige, at det handler om at være alle andre på gården end Basse, når Thanksgiving (læs: GDPR den 25. maj) rammer. Hvem I så vælger at være, vil vi lade jer om.
Hvad tror du? Kommer vi til at se mange eksempler på kalkunen Basse? Og hvad gør I for at undgå at havne på middagsbordet efter den 25. maj? Læs vores fem bedste råd til, hvad I kunne gøre.
Psssst! Er du i tvivl om, hvad GDPR egentlig er? Så læs med her!
GDPR er et udspring af EU's Digital Single Market Strategi, som i sin enkelthed har til formål at skabe bedre forudsætninger for handel på tværs af medlemslandene.
Ved blandt andet at stramme grebet om databehandlingen og således øge borgenes sikkerhed på tværs af landegrænser, vurderes det, at der vil kunne åbnes op for en række nye muligheder, som vil skabe en årlig omsætning på 425 milliarder euro og i kølvandet herpå, tusindvis af nye jobs.
En af mulighederne ligger i, at det i dag estimeres til kun at være omkring 7% af små og mellemstore virksomheder, der handler på tværs af landegrænser. Langt største delen af virksomhederne har altså endnu ikke har taget en bid af den europæiske kage og er gået på tværs af landegrænser.
Med øget sikkerhed og øget digitalt fokus får alle altså endnu bedre muligheder for at gå fra at være lokale til at være internationale.
Det kan vise sig at have afgørende karakter, at EU har justeret på det digitale vækstpotentiale, da skalerbarhed for de fleste forretninger kan være lettere at skabe digitalt end analogt.
Denne skalerbarhed vil betyde markant forøget indsigt i kundebehov, kundediversitet og markedstendenser, hvilket historisk set har bidraget til produkt- og forretningsudvikling, som i sidste ende kan være med til at afgøre, om virksomheden udvikles eller afvikles.
