Online Reputation Management

Har du eller din virksomhed dårlig eller uberettiget omtale på nettet, og ønsker du at forbedre og værne om din online tilstedeværelse? Selected Media kan hjælpe dig eller din virksomhed med at fjerne negativ omtale på nettet.

Online Reputation Management handler om at monitorere virksomheder eller personers online omdømme, tage hånd om dårlig omtale og i stedet skabe positivt fokus på kerneværdier og -ydelser.

Brandsøgninger er som regel virksomhedens moneymaker – de genererer den højeste TimeOnSite, flest sidebesøg og har en høj konverteringsrate. Det er derfor et mareridt, hvis negativ omtale af din virksomhed fremtræder i Googles søgeresultater, da det i høj grad kan skade din forretning, dit omdømme og din omsætning. Reputation Management kan være med til at bygge en bro mellem, hvordan kunder og andre stakeholders opfatter en virksomhed (image) og virksomhedens selvopfattelse (profil).

 

Reputation Management Tracking

– Sociale medier & andre platforme

For at få et overblik over jeres online omdømme bruger vi en række værktøjer, der overvåger, hvor og hvornår et brand eller en person nævnes online. Disse værktøjer gør det muligt at overvåge og tage affære, før en eventuel online debat tager overhånd. De bruges således som indikator for, hvorvidt dit omdømme har brug for Online Reputation Management.

Som hovedregel bør Online Reputation Management være en vigtig del af mellemstore til store virksomheders online marketingstrategi, da det praktisk talt er umuligt at holde overblik over debatter på diverse sociale medier, fora og platforme. Ydermere kan Online Reputation Management-værktøjer bruges proaktivt i jagten på at opnå større kundeindsigt og i udvikling af kommunikationsstrategi eller andre aspekter af grundlæggende virksomhedsstrategi.

 

Dårlig omtale via søgemaskinerne?

Et andet aspekt af Online Reputation Management omfatter dårlig omtale og negative artikler i søgeresultaterne på eksempelvis Google. Her fokuserer vi på Googles ranking algoritme til at hjælpe dig eller din virksomhed med at promovere de gode historier og gøre dårlig omtale mindre synlig i søgeresultaterne.

Giv dit omdømme en chance mere

– De etiske overvejelser

Reputation Management rejser mange etiske overvejelser og spørgsmål, da muligheden for selvcensur kan opfattes som korrupt og ugennemsigtig. Mange virksomheder og privatpersoner har dog sjældent fortjent et dårligt online omdømme, og det er ofte et resultat af dygtigere konkurrenter, en enkelt utilfreds kunde eller personlige fejltagelser.

Selected Media tror på, at de fleste fortjener en chance til, og vi vurderer aldrig den enkelte sag, før vi har taget en lang snak med personen eller virksomheden. Påtager vi os opgaven, udfører vi en grundig analyse og lægger en individuel strategi for, hvordan vi udvander den negative omtale og sætter fokus på, hvad du og din virksomhed er bedst til.

 

Privatpersoner

– Right To Be Forgotten

Den Europæiske Unions domstol vedtog i maj 2014 deres ”Right To Be Forgotten”-lov, der under særlige omstændigheder gør det muligt for privatpersoner at få Google til at fjerne specifikke søgeresultater, når der foretages en såkaldt navnesøgning. Dette er muligt, hvis informationen er unøjagtig, utilstrækkelig, irrelevant eller overdreven. Søgemaskiner skal altså i særlige tilfælde prioritere retten til privatlivets fred frem for offentlighedens ret til at finde information. Denne lov har dog ikke indflydelse på almindelige search queries og dermed heller ikke virksomheder og brands.

Er du interesseret i at høre, hvad Selected Media kan gøre for dit online omdømme, så kontakt os på 88335100.

Snak med Philip Martensen

Commercial Director

53 39 12 43