Googles søgenetværk er, hvad de fleste forstår ved AdWords. Det er annoncering på Googles søgeside baseret på søgeord og med tekstannoncer. Men hvordan det fungerer er for mange et mysterium. 

Annoncering på Googles Søgenetværk

For at få succes med AdWords søgeannoncering kræver det flere ting. En god indsigt i virksomheden og dens produkter, en grundig analyse af målgruppen samt en meget nøje søgeordsanalyse. Først herefter kan man definere, hvad målgruppen søger på, når de er i markedet og endelig, hvad der får en potentiel kunde til at klikke på en annonce. Alt dette gør, at man kan leve op til Googles vigtigste krav: At være relevant.

Adwords -search

Sådan fungerer AdWords Søgeannoncering

Når en person søger efter et produkt eller en service, kan der blive vist annoncer. I disse annoncer kan man beskrive, lige præcis hvorfor det er det rigtige valg for netop denne person. Har du derfor en korrekt opsætning af relevante søgeord, kombineret med en fængende tekstannonce, kan du øge sandsynligheden for, at en interesseret person besøger netop din hjemmeside. Når en person får vist din annonce, skal du først betale, hvis og når der klikkes på din annonce. Derfor betaler du i realiteten først, når en person har besøgt din hjemmeside. Der er dog forskel i prisen for et klik. Groft sagt kan man sige, at desto større omsætning og avance, der er på et potentielt salg, desto dyrere er et klik.

Hvorfor er netop denne annonceringsform god?

  • Du kan selv vælge, hvor, hvornår og hvor ofte dine annoncer skal vises.
  • Du kan selv bestemme budgettet, og hvor meget du vil investere i denne annonceringsform.
  • Du kan altid stoppe og starte annoncerne.

Hvornår er AdWords Søgeannoncering effektivt?

AdWords kan være en særdeles effektiv annonceringskanal, og det kræver ikke, at din virksomhed har en bestemt størrelse. Der er ofte både store og små annoncører i en given søgning. Dog kræver det, at der er søgninger på dine produkter eller services. Fleksibiliteten i AdWords gør, at man opsætter kampagner med målrettede søgeord og budskaber, selv for en meget begrænset periode. Desuden kan man målrette mod et ganske afgrænset geografisk område, som fx 10 km rundt om et givent sted, eller man kan målrette mod hele verden. Det er kun budget og ambitioner, der sætter begrænsningen.

Men ikke desto mindre har man altid den fordel, at man kun betaler for interessen – altså når der bliver klikket på annoncen.

Hvem henvender AdWords søgeannoncering sig til?

I princippet kan alle virksomheder anvende denne annonceringsform; store internationale virksomheder og små enkeltmandsvirksomheder. Google favoriserer ikke nogle annoncører over andre pga. budgettets størrelse. Dog kræves det som sagt, at der er søgninger på de søgeord, som er relevante for din virksomhed.

Det vigtigste er, at de rigtige annoncer leveres til den rigtige målgruppe, på det rigtige tidspunkt.

Et hold af AdWords Search specialister

Hos Selected Media får du tildelt en dedikeret AdWords Search konsulent, der varetager dine kampagner og sikrer det optimale udbytte. Vores team består af certificerede medarbejdere, og som virksomhed er vi stolte af at kunne sige, at vi er udnævnt som Google Partner. Det betyder, at dine kampagner er i helt trygge hænder med os på holdet. Vi mindsker al reklamespild og trækker en lige linje mellem dig og dine potentielle kunder.

Vil du være synlig? Så kontakt os i dag og kom i gang med Google AdWords Search.

Snak med Jesper Moberg

Han har rådgivet mange virksomheder om digital marketing og har helt sikkert et par gode råd til dig.

81 77 23 07

Infusion Soft

Bing Ads

Umbraco Certified Developer