Hele verden i ét website

Kvalitet og indsigt er ikke blot nøgleord, når Horisont Rejser former unikke rejseoplevelser til alle afkroge af verden for deres kunder. Det er også nøgleordene bag fornyelse af rejseselskabets online tilstedeværelse. Med dette for øje begav rejsearrangørerne sig ud på en storstilet rundtur i Selected Medias verden af digitale produkter.

Siden 2007 har Horisont Rejser givet danskere usædvanlige rejseoplevelser til utraditionelle destinationer som Bhutan, Iran, Armenien og Bolivia. De har fokus på kultur, kvalitet og indsigt, når de skræddersyer alle deres rejser til, for og sammen med kunderne. 

Rejsen begynder, inden den starter

Vi kender det alle. Vi begynder vores rejser langt tid, før vi egentlig står i lufthavnen med kufferterne tjekket ind. Vi bruger som regel en god rum tid på at undersøge destinationer, priser, hoteller, udflugter, flyrejser. Med andre ord begynder vores rejser i de fleste tilfælde foran vores computerskærm.

Denne betragtning var vigtig for projektteamet hos Selected Media, der satte sig for at designe en brugeroplevelse, der giver kunderne en følelse af, at rejsen begynder på horisontrejser.dk.

Opdag rejsen

Første skridt i den proces var at optimere sitet mod søgemaskiner.

De skræddersyede rejser hos Horisont Rejser skulle være nemme at finde for kommende kunder.
På baggrund af søgeordsanalyser har alle eksisterende tekster fået en kærlig tur med SEO-penslen og er blevet optimeret ud fra de rette søgeord.

 En omfangsrig digital kampagne på Adwords understøtter samtidig det omfattende arbejde med søgeord og sikrer, at Horisont Rejser aldrig er svære at finde. Uanset hvor i verden, man vil hen. 

Mærk verden. Væk lysten!

Næste skridt på rejsen var at tilføre sitet evnen til at vække de besøgendes appetit på rejser til de fjerne verdenshjørner. Designernes vigtigste hjælpemiddel i den sammenhæng er billeder. Det er gennem nøje udvalgt billedmateriale, at besøgende får mulighed for at mærke stemningen, smage på verden og få vækket deres rejselyst. 

Også her spiller tekstarbejdet en rolle. De malende beskrivelser af rejsedestinationer og -typer fanger nemlig ikke blot søgemaskinernes radar, men i lige så høj læserens interesse.

Fra website til resten af verden
– nemt og bekvemt

 

Sidste stop på rejsen var at sikre, at det ikke er besværligt for en kunde at navigere rundt mellem destinationer. Det skal ligeledes heller aldrig være svært at finde et passende rejsetidspunkt. Med intuitive klik er det langt fra vanskeligt at bestille en rejse på det nye website. Rejsen til resten af verden starter således på horisontrejser.dk.

Det er nemt og bekvemt – og tager kun et par klik.

Hvordan vi går til værks med nye websites?

Hør vores podcast, hvor grafisk designer Camilla Haag, SEO-specialist Kim Falkner
og content manager Trine Vingaard Larsen tager dig igennem alle arbejdsgangene i et web-projekt.

Skal vi også give dit digitale projekt vinger?Snak med os i dag

Infusion Soft

Bing Ads

Umbraco Certified Developer