AdWords Optimering via Annonceudvidelser

Du har måske lagt mærke til, at der under de betalte annoncer i Google-søgeoversigten er forskellige ting og sager. Du har måske endda også undret dig over, hvad det er, hvorfor det er der og hvad man dog kan bruge dem til.

Adwords Annonceudvidelse

Derfor har vi lavet en gennemgang af, hvad AdWords optimering i form af annonceudvidelser egentligt er for noget, hvilke slags der eksisterer og hvad de hver især kan bruges til.


Typer af AdWords Annonceudvidelser

Der eksisterer i Danmark 6 forskellige annonceudvidelser, som er til rådighed for annoncører.

Disse er:

  • Udvidelser med undersidelinks (med ekstra tekst)
  • Udvidelser med undersidelinks (uden ekstra tekst)
  • Infoudvidelser
  • Opkaldsudvidelser
  • Adresseudvidelser
  • Anmeldelsesudvidelser
  • Appudvidelser (mobilenhed)


Generelt om AdWords Annonceudvidelser

En annonceudvidelse har det formål at give dig som bruger af Google-søgningen yderligere informationer om den virksomhed eller evt. produkt, du efterspørger.

Men for annoncøren har de en række andre formål. For det første giver det personen, der får vist annoncen, mulighed for at få en række ekstra informationer med visningen af den egentlige annonce. Det vil sige, at hvis man ikke rammer præcist det, en person søgte, er der en ekstra mulighed for, at man fanger deres interesse med eksempelvis et undersidelink.

For det andet tager en annonceudvidelse plads, sådan rent størrelsesmæssigt, i søgeoversigten. Det betyder, at dit budskab potentielt fylder mere end de andres på samme søgning, og dermed øger man chancen for et klik eller i det mindste brandingeffekten.

For det tredje indgår dine annonceudvidelser i Googles vurdering af dit annonceindhold. Det skal forstås således, at hvis man har to annoncer, der vurderes lige af Google, kan indholdet i dine annonceudvidelser være tungen på vægtskålen, der gør, at netop din annonce placeres over den anden.

Alle udvidelser, på nær Anmeldelsesudvidelsen, kan målrettes mod mobile enheder. Dette er effektivt, hvis man har et budskab, der især er interessante for mobilbrugere. Mobilmålretning afskærer dig dog ikke for også at målrette mod stationære enheder, og på denne måde kan man tilpasse budskaber alt afhængigt af brugerne.

Foruden de manuelle annonceudvidelser eksisterer der også en række automatiske annonceudvidelser. Disse udvidelser kan annoncøren ikke selv oprette, men vil derimod udelukkende blive aktiveret automatisk af Google, hvis man opfylder kravene.

Vi har valgt ikke at uddybe emnet automatiske annonceudvidelser yderligere, men herunder beskrives i stedet hver af de forskellige typer annonceudvidelser, som også er nævnt øverst i dette indlæg.

Udvidelser med undersidelinks

Som nævnt er der især begrænsninger på undersidelinks, da man her kun kan få vist max 6 undersidelinks på én gang, og hvis man gør brug af muligheden for at få vist ekstra tekst, vil denne ikke nødvendigvis blive vist. Dette er et spørgsmål om konkurrencen på den givne søgning, samt hvor høj din egen annonces ”værdi” er (ikke at forveksle med dit annoncebud).

Fordelen ved at bruge undersidelinks er kort berørt herover. Men det beror herudover en del på, hvilken strategi man har valgt i forhold til sine undersidelinks.

Man kan vælge at bruge sine undersidelinks til andre områder af hjemmesiden, såsom tilmelding af nyhedsbrev, supportafdelingen, kontaktformular osv. Der er mange muligheder.

Dog kan man også vælge den tilgang, at man viser relaterede produkter til søgningen. Det vil sige, at hvis man annoncerer på blå sko, kan man vælge at have undersidelinks, der peger mod Blå Herresko, Blå Sandaler, Blå Børnesko osv. Altså relaterede produkter, som man har en formodning om, at vedkommende også kunne have en interesse i.

Det skal nævnes, at man betaler omtrent samme budpris som på den ”normale” annonce.

EKSEMPEL MED EKSTRA TEKST:

Adwords Optimering


EKSEMPEL UDEN EKSTRA TEKST:

Annonceudvidelser 2


Infoudvidelser

Man kan ikke klikke på Infoudvidelser, da disse blot er statisk tekst og ikke indeholder links til hjemmesiden. De bruges til at beskrive generelle fordele ved din virksomhed eller produkt, men du kan kun bruge 25 karakterer pr. linje.

Typisk vil man vælge at oplyse om eksempelvis Fri Fragt, Gratis Retur eller lignende.

Infoudvidelser og stort set alle andre udvidelser kan i øvrigt planlægges på omtrent samme måde som annoncerne, således at man kan styre hvilke links og hvilken tekst, der vises i bestemte tidsrum.

Adwords Hjaelp 3


Opkaldsudvidelser

Opkaldsudvidelsen er en effektiv udvidelse for mange forretninger og gør mere eller mindre det, den hedder, i hvert fald på mobile enheder.

Hvis udvidelsen bruges på en stationær platform, vises der blot et telefonnummer. Men vises udvidelsen derimod på en mobil enhed, vil man have mulighed for at ringe direkte ved blot at klikke på nummeret.

Forestil dig, at du er en låsesmed. Hvis en person låser sig ude af sin lejlighed, så er vedkommende ikke i nærheden af sin computer, men har sandsynligvis en telefon i nærheden. Personen søger derfor efter en låsesmed i nærområdet og finder din annonce. Der klikkes på telefonnummeret, og du har forhåbentligt netop fået dig en ny kunde.

Udover at bringe dig meget tæt på dine kunder, når de mest har brug for dig, kan man i AdWords også se, hvor mange gange funktionen har været brugt. Det er AdWords hjælp, der vil noget!

Adwords Annonce 4


Adresseudvidelser

Adresseudvidelsen kræver, at man opretter en Google My Business side (Google+ virksomhedsside), som tilknyttes AdWords-kontoen. Dette skyldes, at AdWords henter placeringsoplysninger via Google+.

Når tilknytningen er foretaget, vil man nu få mulighed for at tilføje denne udvidelse til sin annonce. Dermed kan man få vist sin adresse, både i AdWords annoncen eller ved klik, i Google Maps. Endnu bedre er det, at man giver folk mulighed for at hente en kørevejledning, hvis man søger via en mobil enhed.

Dette gør denne udvidelse ideel for lokale erhvervsdrivende.

Adwords Annoncer 5


Anmeldelsesudvidelser

En anmeldelsesudvidelse viser en positiv omtale, som beskriver din virksomhed eller produkt. Der er dog relativt strenge krav til disse anmeldelser. Blandt andet må de ikke komme fra én selv, men skal derimod hentes fra en troværdig tredjeparts hjemmeside.

Denne udvidelse kan især bruges, hvis man ønsker at inddrage et troværdighedselement i sine annoncer.

Læs mere om kravene til anmeldelsesudvidelser her (på Engelsk).

Adwords Optimering Annonceudvidelser


Appudvidelser

Som navnet muligvis antyder, giver denne udvidelse dig mulighed for at eksponere en app under din annonce. Dette er en rigtig god måde at gøre dine kunder opmærksom på et produkt, der giver dem nogle andre muligheder eller blot underholder.

Der er mange muligheder for brugen af denne annonceudvidelse, men man bør dog kun bruge den, hvis man vil eksponere både hjemmesiden og app’en. Hvis man udelukkende ønsker, at folk downloader app’en og ikke lægger vejen forbi hjemmesiden, skal man derimod overveje en søgenetværkskampagne, der fokuserer på mobilapp-installationer.

Læs mere om eksponering af apps her.

Adwords Annonce Hjaelp


Vejen mod AdWords-optimering

Annonceudvidelser dækker en lang række funktoner, som gør dine annoncer mere velegnede til at hjælpe dine kunder til at finde dig, kontakte dig eller finde specifikt indhold på din hjemmeside. Desuden er det også et punkt, hvor du kan differentiere dig fra dine konkurrenter.

Det skal dog siges, at det ikke er alle udvidelser, der er lige velegnede i forskellige brancher. Det kan være, at man eksempelvis ikke ejer en fysisk adresse, hvor kunderne kan dukke op, og derfor er en adresseudvidelse ikke relevant. Men som minimum bør man overveje at gøre brug af infoudvidelsen og udvidelsen med undersidelinks, da disse alene kan bidrage til en øget klikfrekvens.

Endelig skal det bemærkes, at det ikke er muligt at bestemme, hvilke udvidelser der skal vises i forhold til andre, da Google egenhændigt vælger, hvilke der kan/skal vises. Derfor er det et spørgsmål om at teste dem af og se, hvad der umiddelbart ser ud til at fungere.

Man kan altid se, hvordan AdWords annonceudvidelser fungerer ved at segmentere efter kliktype. Her vil det være muligt at se klik på undersidelinks, klik på opkaldsudvidelse osv.

Har du brug for at blive guidet videre i verdenen af AdWords annoncer? Kontakt os og få AdWords hjælp, der sikrer, at dine kampagner får størst mulig effekt. AdWords-optimering på dine vilkår.

Thoeger

Om bloggeren

Thøger Otterstrøm  // SEM Specialist

 

LinkedIn - Thøger Otterstrøm

Selected Media og Selected Bloggers - en del af Selected Media Group P/S.